Anagi-komfuret: Fordelagtigt for både brugeren og miljøet
 
DIBs økolandsby-projekt i Sydasien har til formål at reducere fattigdom og samtidig begrænse udledningen af drivhusgasser. På Sri Lanka arbejder DIBs samarbejdspartner IDEA med økolandsby-konceptet ved blandt andet at promovere Anagi-komfuret.
 
Skærmbillede 2017-02-01 14.43.06Anagi-komfuret er et keramisk komfur, som er billigere at producere end et traditionelt komfur. Det er brændstoføkonomisk og samtidig omhyggeligt designet for at sikre en bæredygtig og hygiejnisk måde at lave mad på.
Anagi-designet tager højde for at ca. 90% af alle hushold i Sri Lankas landområder bruger biomasse bl.a. i form af brænde som brændstofkilde til madlavning. I stedet for at udskifte den største brændstofkilde minimeres forbruget af biomasse for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Komfuret er på den måde en miljøvenlig løsning, som er tilpasset de lokale og landlige forhold, behov og forudsætninger. Forbrændingskammeret på komfuret er lavet således, at det kan rumme kokosnøddeskaller, palmeblade samt træ. I traditionelle komfurer dannes der ofte mere røg, end hvad tilfældet er med Anagi-komfuret, som i stedet for røg danner en flamme. Dette resulterer i stigende temperaturer, hvilket gør madlavningen hurtigere og røgdannelsen mindre. De varme gasser som produceres i komfuret ledes ned gennem bunden af de to potter, og konstruktionen sikrer en jævn varmefordeling i komfuret.
 
Brugerfordele
Anagi-komfuret er et mindre dyrt alternativ til det traditionelle komfur. Det koster ca. 18 kr. og holder i 1,5-3 år afhængigt af, hvor meget det bruges. Lokale brugere af komfuret beskriver det ofte som praktisk og mere effektivt. Det specielle design gør at gryderne opvarmes nemmere og hurtigere, og de to huller til gryder gør det muligt at tilberede flere retter på kortere tid. Et reduceret træforbrug betyder ydermere, at der skal bruges kortere tid på at lede efter brænde i skoven eller færre penge på at købe det. De sparer derfor både tid og penge ved at bruge Anagi-komfuret.
Der er også sundhedsforbedrende effekter ved Anagien. Eftersom at de fleste køkkener i landområderne mangler en skorsten eller anden ventilation, bliver huset ofte forurenet med usunde gasser fra madlavningen. Det er vurderet at ca. 4 millioner mennesker årligt dør pga. høje mængder af carbonmonxid (CO) og andre partikler i køkkenet. På grund af den traditionel kønsopdeling af husholdningsarbejde i det meste af Sri Lanka, er kvinderne den bærende kraft i husstanden, hvilket gør dem ansvarlige for madlavning og børnepasning. Det betyder derfor, at det er kvinder og børn, som hele tiden udsættes for indendørs luftforurening. Udledningen af de gSkærmbillede 2017-02-01 14.37.57iftige carbonmonoxid-gasser betyder, at børnenes vejrtrækning bliver påvirket, før de overhovedet har udviklet deres lunger. Dette kan lede til nedsætning af lungernes funktionalitet eller måske en kronisk lungesygdom. Anagi-komfuret minimerer den indendørs forurening, eftersom at det reducerer røgdannelsen, og derfor i det lange løb er med til at forebygge lungesygdomme og kræft. Et røgfrit miljø forbedrer generelt familiens velvære. Den bemærkelsesværdige reducering af madlavningstid betyder at mindre tid nu skal bruges i et usundt tilrøget miljø, og der er ekstra tid til andre vigtige ting som f.eks. at tage sig af børnene.
 
De miljømæssige fordele
Et studie lavet af IDEA viser, at Anagi-komfuret reducerer udledningen med ca. 111-266 kg CO2 pr. person pr. år. Det vil sige, at hvis 100.000 komfurer bliver skiftet ud med Anagien, så bliver udledningen af drivhusgasser fra disse hushold mindsket med 42%. Et godt konstrueret og rigtig betjent Anangi-komfur vil bruge op til 30% mindre brænde end de traditionelle åbne ildsteder, hvilket i længden kan være med til at reducere skovrydning. Muligheden for at reducere skovrydning er især vigtigt for et land som Sri Lanka, hvor kun 20% af det totale landareal er dækket af skovområder. 
 
De social-økonomiske fordele
Med en høj efterspørgsel på Anagi-komfurer følger også en høj leveringshastighed. Dette skaber en naturlig plads til de lokale pottemagere, der har mulighed for at producere de efterspurgte Anagi-komfurer for på den måde at skabe en stabil indkomst og en sund økonomisk situation. 
 
Tids- og brændstofbesparende
IDEA udførte en demonstration af Anagien i september 2016 for at promovere komfuret i et lokalsamfund. Der var tydelige forskelle på det traditionelle tre-stens-komfur og Anagi-komfuret. Det tog 56 min. og 1000g. brændeforbrug at lave et måltid på det traditionelle komfur. På Anagi-komfuret tog det 41 min. og et forbrug af 650g brænde. Der var altså en tidsbesparelse på 15 min. og en brændstofbesparelse på 350g. Disse resultater har IDEA-medarbejdere brugt til at udregne, hvor meget en familie kan spare ved at få installeret et Anagi-komfur. Hvis en familie i gennemsnit sparer 15 min. pr. måltid pr. dag, så sparer de 6,4 timer om ugen og hele 25,6 timer på en måned. Dette er en væsentlig reduktion af tilberedningstiden, som kvinden i familien nu kan bruge på andre ting.
 
Anagi-komfuret er en god og bæredygtig løsning. Den er både tidsbesparende, har et mindre brændstofforbrug og skaber sundere madlavningsforhold. 
 
Læs mere om DIBs økolandsby-projektet her.