Nødhjælp til internt fordrevne
 

I slutningen af maj 2017 brød kampe ud mellem regeringsstyrker og krigere tilknyttet ISIS i byen Marawi i det sydlige Filippinerne. Kampene efterlod store dele af byen i ruiner og sendte tusindevis af mennesker på flugt. Nogle af disse internt fordrevne (Internally Displaced People: IDP) flygtede til de 83 officielle evakueringscentre, men størstedelen fandt husly ved venner og familie eller i lokalsamfundscentre.

DIB samarbejdede med ALTERPLAN og NGO-netværket PHILSSA fra juli 2017 til april 2018 om at tilbyde humanitær nødhjælp til de mest udsatte IDP'er – det vil sige, dem der fandt ly uden for de officielle evakueringscentre. Eftersom fødevarersituationen blev anset for forholdsvis stabil, fordelte vores indsatser sig på:

  • Pengebevillinger til forskellige presserende behov (skolegang, medicin og lignende)

  • Sundhedsmonitorering og -forbyggende foranstaltninger

  • Psyko-social støtte

Interventionen blev støttet af The Danish Emergency Relief Fund (DERF) under Civilsamfund I Udvikling (CISU).

30744012_2336392596378013_5945331517692575744_n