Netværk og partnere

I DIB prioriterer vi et tæt samarbejde med netværk og partnere højt.
 
Vi er engageret i mange netværk, hvor formålet både er at dele erfaringer med organisations- og udviklingsarbejde og at sikre sig en fælles stemme i den offentlige debat.
 
Ligeledes engagerer vi os i et tæt samarbejde med lokale partnere i vores projektlande. Det gør vi både for at sikre lokal forankring af projekternes resultater og for at støtte lokale organisationers kapacitetsopbygning.
 
 
Samarbejde med private virksomheder:
 
IMG_0146
Som noget nyt, er DIB gået med i et læringseksperiment med andre grønne organisationer i Danmark om at skabe en platform og øget viden om og erfaring med, hvad der skal til for at indgå virksomhedssamarbejder med fokus på at implementere udviklingsprojekter. Formålet med projektet er at facilitere læring om sådanne partnerskabsmodeller gennem konkret erfaringsopbygning, møde og direkte dialog med udvalgte grønne CSO'er og private virksomheder omkring udvikling af relevante samarbejdsprojekter.
 
Projektet giver både CSO'erne og virksomhederne mulighed for at pitche deres projektidéer overfor potentielle samarbejdspartnere, der afholdes kapacitetsopbyggende og erfaringsudvekslende workshops, den fælles læring samles og der skal udvikles skabeloner til anvendelse i sådanne samarbejder. Projeket løber over 2 år (december 2016 – december 2018) og er støttet af Globalt Fokus og dennes pulje til at støtte kapacitietsudviklingsinitiativer. Læs mere om projektet her.
 
 DIB er medlem af følgende netværk/organisationer i Danmark:
92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992. I 92-gruppens udvalg samarbejder organisationerne på tværs af særinteresser for at fremme en bæredygtig udvikling i Danmark og globalt.
 
CISU er en sammenslutning af flere end 280 folkelige, danske organisationer, der alle er engagerede i udviklingsarbejde – enten som deres hovedformål eller som en del af deres aktiviteter.
 
INFORSE Europe er en del af et internationalt netværk af organisationer fra hele verden, der alle har fokus på energi, klima og miljø. 
 
MUNDU – Center for Global Dannelse betjener skoler i hele landet og indgår i et bredt netværk af danske og europæiske fagpersoner og -organisationer. MUNDU arbejder for, at den globale dannelse bliver en selvfølgelig del af den almene dannelse i Danmark.
 
Verdens Bedste Nyheder er en nyhedskampagne, der formidler fremskridt og positive resultater fra udviklingslandene. VBN læner sig opad FNs 2015 Mål – og de følger udviklingen for hvert mål. VBN er et unikt samarbejde mellem FN, Danida og over 100 danske udviklingsorganisationer – og har derudover flere end 100 virksomhedspartnere.

 

 

DIB har et nært samarbejde med følgende organisationer i udlandet:

ALTERPLAN – Filippinerne
ALTERPLAN, Alternative Planning Initiatives, er en organisation, som især arbejder med Filippinernes udfordringer med uformel bosætning, squatter settlements, i urbane områder, hvor infrastrukturen er dårlig, levestandarden er lav, og fattigdommen er stor. ALTERPLAN giver teknisk assistance, rådgivning og uddannelse til de urbane fattige samfundsgrupper, kooperativer og NGO’er. De arbejder både på lokalt, nationalt og regionalt plan med kapacitetsopbygning, implementering, analyse og planlægning.
 
Teko Kavi – Bolivia
Teko Kavi er dannet af et hold professionelle, bolivianske aktivister, som er engagerede i civilsamfundet inden for temaerne lokalplanlægning, uddannelse og klima. De arbejder med fortalervirksomhed i forhold til uddannelses- og miljøpolitik på nationalt, regionalt og kommunalt plan, og arbejder i områder med store sociale, økonomiske og uddannelses-mæssige begrænsninger, bl.a. med fokus på skole og læreruddannelse.
 
Children-Nepal – Nepal
Children-Nepal er en non-profit organisation, der arbejder for at promovere rettigheder, velfærd og udvikling af børn og unge, der lever på kanten af samfundet. De arbejder direkte med børn, unge og deres familier igennem praktiske aktiviteter, der er med til at hjælpe dem til at bryde væk fra diskrimination, udnyttelse og vold baseret på kaste, handikap, køn og social status.
 
Centre for Rural Technology, Nepal (CRT/N) er en professionel NGO der er indvolveret i at udvikle og fremme hensigtsmæssige tekniske løsninger i de nepalesiske landområder, der effektivt kan opfylde de basale behov og forbedre levevilkårene for menneskerne i landdistrikterne.
 
Climate Action Network South Asia – Indien
Climate Action Network South Asia (CANSA)  er en netværksorganisation, der består af 149 civilsamfundsorganisation fra otte forskellige lande i Sydasien. CANSA arbejder med at fremme lighed og bæredygtig udvikling igennem design og udvikling af en effektiv global strategi til at reducere drivhusgas udledningen og sikre dens gennemførelse.
 
INSEDA – Indien
Integrated Sustainable Energy and Ecological Development Association, med det mere mundrette navn INSEDA er en medlemsbaseret organsisation, der er bosiddende i Indien. De har siden 1980 arbejdet med at promovere og implementere vedvarende energi i Indiens landområder, og her har de haft et særligt fokus på biogasanlæg. Indtil nu har INSEDA installeret 300.000 biogasanlæg rundt omkring i Indien. INSEDA er ligeledes koordinator for INFORSE-South Asia netværket.
 
Women’s Action for Development, WAFD, er en organisation, der fokuserer på den integrerede rolle for kvinder i udviklingsarbejde. WAFD arbejder for at  muliggøre kvinders aktive deltagelse og ledende rolle i at implementere udvikings projekter.  Det er organisationes mision at styrke kvinderne gennem anerkendelse af deres grundlæggende rettigheder for lige adgang til uddanelse, sundhedspleje, økonomisk uafhængighed og selv-bestemmelse.
 
Grameen Shakti – Bangladesh
Grameen Shakti er en af sværvægterne i Bangladesh, hvilket har givet organisationens grundlægger international anerkendelse. Siden organisationen blev startet i 1996 har Grameen Shakti udviklet ét af de mest successfulde markedsbaseret programmer med det sociale formål at gøre solcellesystemer, biogasanlæg og forbedrede komfur tilgængeligt for millioner i landdistrikerne. Programmerne har resulteret i at mere end 8 millioner af mennesker har mulighed for at anvende billig og miljøvenlig energi i deres hjem og virksomheder.
 
Integrated Development Association, IDEA, er en non-profit og ikke-statslig organisation, der er baseret i Kandy på Sri Lanka. Formålet med organisationen er at spille en aktiv rolle med at drive den bæredygtig udvikling indenfor naturressoure management, udvikling og bevarelse. IDEA bliver styret af en frivillig og tværfaglig bestyrelse, hvor alle medlemmer har netværk, faglighed og kapacitet til at samarbejde med statslige og ikke-statslige aktører. 
 
Partnerne fra EVD-projeketet i Sydasien på COP22 i Marrakech