Oplev en økolandsby på årets Verdensspejl Festival 2016
DIB er for tredje gang med på Verdensspejl Festival, der bliver afholdt i forbindelse med Aarhus Festuge. I år har festivallen fået en central plads i bybilledet og vi håber at der er mange, som vil lægge vejen forbi Ridehuset, så spred endelig ordet. Verdensspejl Festival løber fra søndag d. 28. august til lørdag d. 3. september og programmet er proppet med spændende aktiviteter, indtryk og oplevelser med et globalt og interkulturelt fokus. Tirsdag d. 30. august er er asientema og her vil gæsterne få mulighed for at få et indblik i DIBs arbejde med økolandsbyudvikling i Sydasien.
Vi tager dig en tur med til Sydasien og giver nogle eksempler på hvordan en økolandsby fungerer i praksis: Se blandt andet hvordan man kan lave mad på solenergi, hør om fordelene ved et forbedret komfur og biogas og lær hvordan solenergi skaber bund for små forretninger og socialt samvær i Bangladesh. Du kan også få en snak med vores frivillige om vores arbejde generelt eller spørge ind, hvis der er noget bestemt du er nysgerrig på.
Verdensspejl Festival arrangeres for fjerde år i træk af U-Huset med vores dygtige kollegaer fra MUNDU som tovholder. Du kan se mere om hele arrangementet på hjemmesiden her – og hold øje med begivenheden på Facebook.
Verdensspejl Festival er gratis alle dage og har aktiviteter for både børn og voksne.
PS: Der er brug for frivillige til en masse forskellige opgaver, så har du lyst til at give en hånd med, så kontakt MUNDU på verdensspejl@verdensspejl.dk
 
 
 
 

 

 
Oplev en økolandsby på årets Verdensspejl Festival 2016

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *