Rejsebrev fra Signe og Frederik på Filippinerne: "Projektet har gjort en stor forskel for befolkningen"
 
4
Nu har vi været på Fillippinerne i to måneder, og vores rygsække er fyldt med mange gode oplevelser. Vi har været rundt på Fillippinerne, for at få et dybere indblik i de områder, som projektet arbejder med, og samtidig indsamle Most Significant Stories (MSC). Til at indsamle disse anvendte vi fokusgruppeinterviews, med det formål at få indblik i, hvilke forandringer projektet har givet. Vi gennemførte de forskellige interviews i befolkningens fattige hushold eller i områdets skoler, med fokus på at gøre det på deres hjemmebane, for at gøre det så afslappende for dem som det var muligt. Det foregik oftest med en lille nysgerrig pige på benet eller 5-6 Fillippinerne uden for døren, som af nysgerrighed, ville se hvad der foregik. Det blev hurtigt tydeligt, at projektet har gjort en stor forskel for befolkningen. De fortæller med et stolt og stort smil på læben, at de for første gang føler, at de har en stemme til regeringen og til at gøre en forskel. Der er nu action og ikke kun ord. De føler sig selvstændige, og har nu fået værktøjer til selv, at kunne håndtere projekter, med henblik på at gøre samfundet mere robust.
Udover at indsamle disse historier har vi deltaget i ”Exchange Visit” i Bohol, hvor også Arne og Paul fra DIB deltog. Under "Exchange Visit" deltog repræsentanter fra de forskellige Barangays (kommuner) og de medvirkende partnere i projektet. Under seminaret blev der lagt fokus på at præsentere nuværende resultater i projektet, men samtidig også præsentere nuværende problematikker, og derved vidensdele med fokus på at få partnere og befolkningen i den rigtige retning.
 

 

1

 

 

Her på billedet ses May som er frivillig fra SAC i Ligao (til højre) og Melinda som er præsident for Barangay Tinago (til venstre). May agerede tolk for os og fulgte os rundt i området, med henblik på at illustrere problematikkerne, og hvilke resultater projektet har givet.

 

 

 

 

 

 

3                         

 

 

Under ”Exchange Visit” var deltagerne ude i de påvirkede områder. Her ses en stolt leder af en Barangay, som viser et af resultaterne fra projektet. 

 

 

 

 

 

 

2

 

 

 

Det er meget sensationelt for befolkningen, at der kommer to hvide folk til deres områder. Det medførte typisk, at der stod nysgerrige sjæle uden for døren hvor interviewsene blev afholdt.

 

 

 

 

 

 

5

 

Her ses en af problematikkerne, som vi blev præsenteret for. Når det regner meget, oversvømmer floden, og de hushold som ligger nært ved, bliver oversvømmet. I forvejen er husholdene bygget af svage materialer, som ikke har kræfter til at modstå dette. En familie fra området fortalte, at de var nødt til at bygge deres seng i en meters højde, så de var sikre på, at de ikke blev generet af regnen. Det behøvede ikke at være ved store vandmasser men blot bare almindelig regn fordi der ikke er afløb for regnvandet.