Efter to år uden besøg i Nepal blev DIB og Children Nepal enige om at sætte hinanden stævne. Programmet varede en uge og stod på træning, tilsyn og gode gensyn i Pokhara.

Som med flere andre af DIBs projekter, så har vi ikke haft mulighed for at besøge vores partnere og lave fysisk tilsyn på grund af COVID-19 og den usikkerhed det medførte. Derfor var Children Nepal også meget klar på at modtage besøg, da Sonja og Simon meldte sin ankomst.

Tætpakket program med tilsyn og træning

Der var mange formål med besøget. DIBs udsendte skulle lave tilsyn af projektet ‘Increasing the participation of women and marginalised groups in sustainable livelihood activities‘. Dette projekt støtter særligt kvinder og folk fra lav kaste til at få større indkomst fra deres smålandbrug.

Alle de klassiske projektudviklingsværktøjer var i brug, da CN og DIB valgte tema og retning for et nyt projekt for Køn, Kaste og Klima.

Tilsynet inkluderde et finansielt check med Children Nepal på kontoret i Pokhara. Dagene efter arbejdede Sonja og Simon sammen med Dilly, Shiva og resten af lederstaben i CN på udviklingen af nyt projekt. Der var et ønske om arbejde videre på de gode resultater fra tidligere projekter. Dette kombinerede vi med en tematisk fokusering. Vi endte ud med Køn, Kaste og Klima, som de overordnede rettesnore for et nyt projekt.

Derefter rykkede vi i konferencesal med hele CN’s stab, bestyrelse og frivillige. Sonja havde forberedt et program for træning i collegial supervision og ligestilling, og Simon afholdt en workshop i accountability. Det var nogle intense og gode dage med masser af læring, aha!-øjeblikke, sammenhold og – dejligst – grin.

Træningen i collegial supervision gav nogle gode snakke om det gode arbejdsforhold mellem kollegaer. Her er CNs folk i gang med en kommunikationsøvelse.

Efter træningen og workshops blev der gavmildt delt ud af roser og kommentarer til både DIBs udsendte og CNs egne medarbejdere. Ledelsen og bestyrelsesformanden i CN sagde til sidst nogle ord og så var der uddeling diplomer til alle deltagere.

På opdagelse

Der blev også lidt tid til sightseeing. Vi besøgte et naturreservat for gribbe, søerne Begnas og Rupa og selvfølgelig Sarangkot med udsigten mod bjergkæmperne Annapurna og Machhapuchhare i Himalaya – sidstnævnte var dog ikke en udpræget succes, da de sidste skyer ikke ville lette om morgenen. Men dagen efter blev der skyfrit.

Nepal er et land med mange arter af grib, så Simon tog Sonja, Shiva, Dilly og Shanta med til Ghachowk Vulture Conservation Area.

  • DIB og Children Nepal har samarbejdet i en årrække om udvikling for fattige landsbysamfund i det centrale Nepal
  • Det nuværende projekt ‘Increasing the participation of women and marginalised groups in sustainable livelihood activities‘ støtter særligt kvinder og folk fra lavkaste til at få større indkomst fra deres smålandbrug, og projektet løber til foråret 2023.
  • Projektet er støttet af CISU – Civilsamfund i Udvikling.
  • Læs mere om DIBs arbejde i Nepal på vores hjemmeside ved at klikke her.

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *