Først var planen, at jeg skulle tage til Nepal sammen med en veninde fra studiet, men hun fandt en anden praktikmulighed, som passede bedre for hende, så jeg stod pludselig med spørgsmålet: Skal jeg tage til Nepal alene?
Jeg fandt hurtigt ud af, at selvom det nok ville blive udfordrende, så var det også en chance for at komme i praktik hos DIB og deres samarbejdspartner i Nepal. Selvom jeg har rejst en del allerede, var jeg dog temmelig nervøs inden afrejsen.Den 30. august var tiden kommet til at jeg skulle afsted fra København til Kathmandu. Udover mine ting og sager have jeg masser af spænding og nervøsitet i min bagage. Den nervøsitet kunne jeg heldigvis allerede efterlade i lufthavnen, da jeg blev hentet af Brinda og Subash fra WCN og kørt direkte til mit hostel. Jeg følte mig straks tryg og i gode hænder.
Sanjeevani, Brinda og Subash fik hurtigt sat mig ind i, hvordan det hele fungerer på kontoret. For mig var det rimeligt nemt at være på kontoret, da jeg var involveret i ét projekt der hedder Partnership for Green Strategies to Combat Climate Change in Nepal. Projektet skulle vare omkring fem måneder og har til formål at indsamle data omkring den lokale befolknings udfordringer og viden om klimaforandringer i Ratnanager Kommune. Formålet med dette korte projekt er at den indsamlede data skal kunne danne grundlag for et større projekt i området.
Jeg fik tildelt forskellige opgaver indenfor projektet og havde god tid til at forberede mig, for en uge skulle jeg sammen med WCN tage på feltbesøg i projektområdet. For at opnå et af de planlagte resultater, som er at øge den lokale viden om klimaforandringer, havde WCN inkluderet et radioprogram, som skulle udsendes i otte episoder.
Jeg fik udviklet specifikke emner og vigtige punkter, der skulle nævnes, og i samarbejde kom vi frem til, at det kunne være sjovt at inkludere en kort quiz, som kunne bidrage til, at folk ville lytte med. Derudover fik jeg forberedt spørgsmålene, som sammen med den anden indsamlede data skulle danne grundlag for et Needs Assessment af den lokale befolkning.
Efter to uger på kontoret tog jeg sammen med Sanjeevani, Brinda og Subash ud på et feltbesøg i Ratnanagar Municipality, som ligger tæt på Chitwan Nationalpark i den sydlige del af Nepal. Vejret i det sydlige område er lidt anderledes end i Kathmandu. Det er tydeligt varmere, og på grund af luftfugtigheden føles 36°C tit som 44°C.
De første tre dage var jeg sammen med hele teamet, og vi afholdt flere forskellige workshops med forskellige dele af den lokale befolkning. Alle deltagere var meget engagerede og bidrog med masser af energi i de forskellige workshops. En workshop var rettet mod stakeholderne i området og deres viden om klimaets indflydelse på området, mens en anden workshop var rettet mod børnene i området og deres viden om klimaforandringer. Efter de første tre dage med workshops blev jeg i området, mens de andre fra WCN-teamet blev nødt til at tage tilbage til Kathmandu. Jeg brugte de sidste dage i Chitwan på at indsamle flere spørgeskemaer fra de forskellige landsbyer og brugte mine eftermiddage på at tage ud i junglen for at se næsehorn og andre vilde dyr.